Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussens speciale er fast ejendom, som dækker over alt fra salg af erhvervsejendomme, køb af erhvervsejendomme, salg af udlejningsejendom eller køb af samme. Hvis man som familie ønsker at erhverve fast ejendom, hvor flere generationer kan bo sammen, rådgiver vi gerne, hvis man overvejer hvordan det kan lade sig gøre praktisk såvel som juridisk.
Salg af fast ejendom
Overvejer man salg af fast ejendom skal de nødvendige juridiske og tekniske papirer indsamles og gennemgås – eksempelvis lejekontrakter, evt. ombygningstilladelser og ibrugtagningstilladelse m.v. Det kan Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen være behjælpelig med. Vi kan også medvirke til at lave salgsprospekt og fakta-sider, oplæg til finansiering og ligeledes stå for forhandlinger med potentielle købere.
Køb af fast ejendom
Overvejer man køb af fast ejendom, skal der gennemgås det af sælger fremlagte materiale – lige fra servitutter til lejekontrakter over til lokalplaner og kommuneplaner m.v. Kort sagt lave en Due-Diligence, hvorunder det også skal vurderes, om der er tilbudspligt på ejendommen. Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen er gerne behjælpelig hermed. Vi er også gerne bisidder ved forhandlinger eller står for forhandlingerne, hvis køber ønsker det.
Transaktioner fast ejendom
Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen har mange års erfaring med transaktioner vedrørende ejendomme og ejendomsselskaber: eksempelvis køb af investeringsejendom, salg af erhvervsejendomme, købe eller sælge et selskab, hvis aktiv er en ejendom.
Ved investering i fast ejendom eller køb af fast ejendom kan Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen assistere med både juridisk og kommerciel rådgivning. Vi mener, at den juridiske kompetence er lige så vigtig som den kommercielle vurdering for at en handel bliver en succes.
Vores advokater yder investorrådgivning – eksempelvis vurdering af ejendommene, prissætning af ejendommene og medvirker gerne til forhandlinger.
Rådgivning efter køb af fast ejendom
Advokaterne stiller også vores kompetencer til rådighed efter køb af en fast ejendom. Det kan være rådgivning om optimering af udlejning, udvikling af ejendommen, myndighedsforhold, konvertering fra erhverv til bolig, finansiering skal omlægges m.v.
Hvis man ejer ejendomme til udlejning, kan man overveje med jævne mellemrum at lade Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen gennemgå ejendommens aktiver samt lejekontrakter for at sikre ejer en optimering af ejendommen.
Udlejningsejendomme er interessante i forskellige sammenhæng: en ren investeringssag, hvor det gælder om alene at optimere den økonomiske gevinst, et ønske om at eje en bestemt udlejningsejendom tegnet af en særlig arkitekt, et ønske om at medvirke til at bevare en særlig geografisk del af en by/gade mv.
Vi mener, at det er vigtigt for en investor at gøre sig klar, hvorfor man investerer og hvilken tidshorisont man arbejder med, så fordele og ulemper ved investering i fast ejendom kan defineres. Det gør det mere klart for investor, hvorfor beslutningerne er taget – og hvorfor der ad åre måske vurderes anderledes på ejendommens drift og formål i en evt. ejendomsportefølje.
Kort opsummeret:
Vi rådgiver både om køb og salg af fast ejendom. Eksempelvis kan nævnes følgende emner:
-
Transaktioner vedrørende ejendomme og ejendomsselskaber
-
Investorrådgivning
-
Vurdering, prissætning og forhandling
-
Salgsprospekt og fakta sider
-
Kontraktgrundlag
-
Finansiering og finansielle instrumenter
-
Due-Diligence
-
Tilbudspligt
-
Tinglysningsmæssig berigtigelse af transaktioner
-
Selskabsretlig berigtigelse af transaktioner
-
“After-buy/sale”- rådgivning, herunder optimering af udlejning, ejendomsudvikling, myndighedsforhold, konvertering mv.
Projektudvikling
Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen rådgiver investorer om udvikling af ejendomsprojekt. Det kan være fra den spæde start, hvor man sammen analyserer om ideen har økonomisk bæredygtighed, og om risiko står mål med det af klientens ønskede afkast. Mener investor, at dette krav viser et tilfredsstillende niveau, så man ønsker at gå videre, kan Gangsted-Rasmussen assisterer med tilrettelæggelse af projektet i form af gennemgang af kontrakter og aftaler. Hvis klienten ønsker det, kan vi gennemgå projektet ud fra myndighedernes krav.
Hvis der er ønske om køb af ejendom – efter projektudvikling – vil skulle benyttes til udlejning kan lejeforhold gennemgås. Det vil medvirke til, at man allerede tidligt fokuserer på optimering af projektets økonomi og dermed indtjening. Måske skal noget jord sælges fra e.a.
Endvidere kan vi medvirke ved analyser af projektfinansiering og indhentning af finansieringstilbud i samarbejde med klienten. Vi kan sammen gennemgå de indhentede finansieringstilbud og deres vilkår. I analyserne vil det være relevant også at gennemgå de selskabsretlige forhold.
Myndighederne kan endvidere allerede have stillet krav til det pågældende område gennem planforhold for området og evt. specifikt med den grund hvorpå projektet er beliggende. Hvilken betydning har planforhold for projektets udvikling, og ibrugtagning samt for den samlede økonomi for bygherre.
Når ovennævnte er belyst eller bygherre ønsker rådgivning omkring enterpriseaftaler, kan Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen byde ind med vores kompetencer – og vores praktiske erfaringer på området.
Hvis investorer kommer til Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen længere inde i projektudviklingen – eksempelvis når der skal laves entreprisekontrakter – så er vi naturligvis klar til at rådgive, undersøge eller forhandle med de forskellige implicerede parter.
Kort opsummeret
Vi rådgiver ved projektudvikling bl.a. om
-
Tilrettelæggelse og optimering af projektet
-
Kontrakter og aftaler
-
Compliance med myndighedskrav
-
Lejeforhold
-
Projektfinansiering
-
Selskabsretlige forhold
-
Planforhold
-
Enterpriseaftaler