Om os
Vores historie
Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussens historie strækker sig over hele fire generationer. Firmaet blev grundlagt i 1910 af sagfører, exam.jur. R.N. Rasmussen. Allerede dengang var rådgivning inden for fast ejendom vores kernekompetence.
I 1943 tog næste generation ved højesteretssagfører Ole Gangsted-Rasmussen over, og han førte firmaet videre – stadig med fokus på fast ejendom. Firmaet holdt til i Stormgade indtil 1973, hvor firmaet flyttede til Gammeltorv 6 i ejendommen, der er kendt som Stellings Hus (tegnet af arkitekt Arne Jacobsen).
I 1985 overtog tredje generation ved advokat, lic.jur. Niels Gangsted-Rasmussen roret. Niels Gangsted-Rasmussen var – ligesom generationerne før ham – specialist i fast ejendom med indgående kendskab til både erhvervsejendomme og erhvervslejeret.
Advokat Christian Gangsted-Rasmussen, som er fjerde generation, overtog firmaet i 2010, som han allerede inden da var tilknyttet siden 2000. Christian beskæftiger sig med projektudvikling, investering og transaktioner inden for både bolig- og erhvervsejendomme samt erhvervslejeret.